Fremstilling af Oilingkit til Honda’s VF modeller fra 81-86

Jeg fremstiller oilmod/oilingkit a la Dave Dodge, han opfandt dem, såvidt jeg ved engang tilbage i firserne. Så jeg har kopieret dem, og udviklet lidt på dem. min forbedring går ud på at Dave brugte 1/8”Npt gevind til at montere slangerne i adapteren med, jeg bruger banjoer og banjobolte, dette gør at slangerne kan monteres meget pænere, da man har total frihed til at dreje dem på plads inden de spændes.
Men bortset fra dette er de efter samme dimensioner som Dave’s, da han brugte en del tid på at få dimensionerne rigtige så olietrykket blev korrekt, uden at tage noget fra hoved og plejllejer.
Kittet passer til alle modeller fra 400-1100 ccm fra 81-86 og indeholder alt du skal bruge til ændringen, undtaget oliefilter, der skal du bruge en mindre type, fra GL1500 og CBR1000 (SC21/24)som jeg selvfølgelig også har. varenummer: 71822300
Adapteren er nu sort, så man ikke ser den, men jeg har ladet det gamle billede være her på siden da det er lettere at se detaljerne på .

Kittet har varenummer: 20 hvis du søger på det i shoppen.